Spørgsmål & svar
- Hvordan kommer jeg i gang med Spilogmedier?
- Hvordan downlåner jeg et spil / program?
- Lånetid for spil og programmer?
- Kan jeg genlåne et computerspil / program?
- Hvor mange spil / programmer kan jeg downlåne?
- Hvilke oplysninger bliver gemt, når du downlåner?
- Får jeg tilsendt en CD/DVD med posten?
- Hvad betyder PEGI-aldersmærkningen på computerspil?
- Om sikkerhed
- Fungerer computerspillene og programmerne på Linux og Mac?
- Kundeservice
1. Hvordan kommer jeg i gang med Spilogmedier?
For at blive bruger på Spilogmedier skal du være oprettet som bruger på dit lokale folkebibliotek, dvs. biblioteket i din hjemkommune.
På dette Danmarkskort kan du se hvilke kommuner, der giver biblioteksbrugere netadgang til spil og programmer via Spilogmedier.dk.
Adgangskoderne til Spilogmedier er de samme koder som du bruger på biblioteket. Kontakt evt. dit lokale bibliotek for at blive oprettet som bruger, eller hvis du har spørgsmål om dine adgangskoder.
2. Hvordan downlåner jeg et spil / program?
1. Vælg dit bibliotek og log ind med dit brugernummer og pinkode.
2. Vælg en titel og klik "Lån".
3. Gå til din kurv og klik "Gennemfør lån".
4. Du kommer nu til "Mine downlån". Klik på "Vis filer".
5. Klik "Downlån" og gem filen, hvorved du henter vores downlån-klient.
6. Åbn downlån-klienten og installér titlen.
3. Lånetid for spil og programmer?
Lånetiden for et spil / program er 7 dage.
4. Kan jeg genlåne et computerspil / program?
Ja, men når lånetiden er slut, kan du først låne den samme titel igen efter 30 dage.
5. Hvor mange spil / programmer kan jeg downlåne?
Dit lokale bibliotek fastsætter en øvre grænse for hvor mange downlån du som biblioteksbruger må låne hver måned.
6. Hvilke oplysninger bliver gemt, når du downlåner?
Sikkerheden og procedurerne omkring, hvilke data Spilogmedier Downlån registrerer, gemmer samt hvor længe oplysningerne opbevares, sker i overensstemmelse med regler fastsat af Datatilsynet.
Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre dine lån og opretholde en lånerstatus.
Vi registrerer den samlede aktivitet på Spilogmedier: antal lånere, downlån, etc, men det sker udelukkende i anonymiseret form.
7. Får jeg tilsendt en CD/DVD med posten?
Nej, du låner spillet eller programmet via internettet og henter det til din PC.
8. Hvad betyder PEGI-aldersmærkningen på computerspil?
PEGI-aldersmærkningssystemet (Pan-European Game Information) blev oprettet for at hjælpe europæiske forældre med at træffe informerede beslutninger i forbindelse med køb af computerspil.
Mærkningen af et spil viser, at det egner sig til spillere over en bestemt alder. Det vil sige, at PEGI 7-spil kun egner sig til børn i alderen syv år og opefter, mens et PEGI 18-spil kun egner sig til voksne i alderen 18 år og opefter. PEGI-mærkningen tager kun stilling til et spils egnethed til en specifik aldersgruppe, ikke spillets sværhedsgrad. Der er således ikke tale om en målgruppe angivelse.
PEGI anvendes og anerkendes i hele Europa og støttes i høj grad af EU-kommissionen. Det betragtes som en model for europæisk harmonisering inden for beskyttelse af børn.
9. Om sikkerhed
For at sikre, at kun registrerede biblioteksbrugere har adgang til spil og programmer på Spilogmedier Downlån, er de beskyttet med en digital kryptering, DRM, der står for "Digital Rights Management". Krypteringen betyder, at kun de brugere, der har tilladelse kan åbne indholdet og afspille det på deres pc.
10. Fungerer computerspillene og programmerne på Linux og Mac?
Nej desværre, Spilogmedier Downlån har indtil videre kun computerspil og programmer til PC.
11. Kundeservice
Finder du ikke svar på dit spørgmål her, er du velkommen til at kontakte os på: Kundeservice
Din kurv er tom...
1. Vælg dit bibliotek og log ind med dit brugernummer og pinkode.
2. Vælg en titel og klik "Lån".
3. Gå til din kurv og klik "Gennemfør lån".
4. Du kommer nu til "Mine downlån". Klik på "Vis filer".
5. Nogle af titlerne har brug for en produktnøgle. Hvis der skal benyttes en nøgle, vil den kunne findes under "Mine downlån" markeret i gråt.
6. Klik "Downlån" og gem filen, hvorved du henter vores downlån-klient.
7. Åbn downlån-klienten og installér titlen.




